Amerika Plads

Projektnavn: Camillo Eitzen House / Ankeret
Opført: 2006 – 2008
Areal: 12.350 m2
Lejer/ejer: Eitzen Group/ private boliger
Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller

Byggefeltet på Amerika Plads har udsigt over Københavns Nordhavn og Langelinie. Med relativ kort afstand til DFDs’ færgeterminal, dens liv og lyde, lagde grunden op til et byggeri, som kombinerede erhverv og boliger. Tanken var, at erhvervsdelen kunne dæmpe lydene fra færgetrafikken.

På den baggrund tegnede Arkitektfirmaet C.F. Møller ejendommen Ankeret, der er opdelt i boliger og erhverv. Privatboligernes altaner og erhvervsdelens store vinduer er en del af facadens karakteristiske reliefmønster, som giver bygningen et samlet arkitektonisk udtryk.

Ankeret har vundet adskillige arkitekturpriser og er bl.a. beskrevet i bøgerne ”The Architecture Design of Apartment in the World”, ”INA – International New Architecture” og ”Bydesign i København”.

Bygningens 12.350 m2 har i alt 37 lejligheder. Erhvervsdelen er dansk hovedsæde for det norske rederi Camillo Eitzen & Co. Grunden blev overtaget fra By & Havn.

Related Projects