Dortheavej

Projektnavn: LIVE NØRREBRO
Opført: 2018
Antal lejligheder: 124
Udvikler: CPHinvest
Arkitekt: Holscher Nordberg Arkitekter
Entrepreneur: CPHinvest entreprise
Hjemmeside: livecph.dk

På Dortheavej er en tidligere erhvervsejendom blevet omdannet til 124 etværelses studieboliger på 27 til 44 kvadratmeter.

Fra 1. til 4. sal har lejlighederne en hems, som udvider boligen med en soveplads. Alle lejligheder har vindue fra gulv til loft, minikøkken fra HTH, eget bad og plankegulve i eg. Materialerne er nye og af høj kvalitet.

I kælderen ligger det fælles vaskeri. Udenfor giver tre tagterrasser beboerne et grønt åndehul og mulighed for læsning i solen.

Dortheavej ligger i Københavns nordvestkvarter. Her er både lejeboliger tegnet af BIG, Ungdomshuset, en moské og familieboliger. Det er et dynamisk miljø med supermarkeder, populære pizzeriaer og et studievenligt bibliotek i gåafstand.

At komme til områdets mange træningsmuligheder og Utterslev Mose tager få minutter på cykel. Det samme gælder Nørrebros hyggelige caféliv, København K og universitetet.

Dortheavejs beboere flytter ind den 31. august 2018. Læs mere på livecph.dk, hvor du også kan se de ledige boliger.